Det Vilde Døgn 2026

300 børn havde vi som deltog i Det Vilde Døgn i fredags, og endnu en gang blev det afviklet med stor succes. Der var få konflikter og heller ikke mange uheld. Ungerne så ud til at hygge sig og rigtig mange blev her hele natten og flere af dem holdt sig også vågen.

Så det var trætte børn (og voksne) der sagde farvel og ønskede god weekend lørdag kl. 7.00.

Vi håber at vi kan gentage succesen i 2027.

Vi har lidt glemte sager fra Det Vilde Døgn liggende i fællesrummet. Det der ikke bliver afhentet, bliver afleveret til Røde Kors i uge 42, sammen med det glemte tøj vi har liggende i garderoben.